Mens det onsdag tør udenfor, og vi for en stund lægger handsker og huer væk efter den længste kuldeperiode i mands minde, så ruster vi os alligevel indvendigt til rigtig sne. Vi ved, at vi kun lægger handskerne væk for en kort stund, for på søndag bliver de i hvert fald hentet frem igen. Der er det nemlig tid til skitur i Norge.

Vi kan mærke det inderst inde og på skolens gange. Det kribler og krabler af forventning. Vi glæder os, og vi er for længst begyndt at gøre os klar. I pejsestuen står papkasser efterhånden klar med knækbrød, nutella, havregryn og kagepulver, som de forskellige hytter får udleveret, når vi er deroppe. De skal selv sørge for at lave mad deroppe i løbet af ugen. Men Helle har beroliget dem. Maden er lavet i forvejen; den skal bare varmes op.

I et stykke tid har hyttesammensætningen været det store spørgsmål. I over en uge har jeg hver dag haft elever, der kom og spurgte, hvornår de fik at vide, hvem de skulle bo sammen med deroppe. Og nu onsdag var det tid til at løfte sløret for det. Bagefter samledes vi i hytterne for at aftale et par praktiske ting. Jeg samlede hytte 15 nede i pejsestuen, og der var allerede god stemning. Det skal nok blive godt. Vi fik hurtigt aftalt, hvem der tager fladejern med, og hvem der står for kort og spil. Og ikke mindst, hvem der skal lave mad den aften, jeg kommer forbi og spiser med. Bagefter var vi næsten klar til at tage af sted, men der er lige et par dage endnu.

Vi er altså næsten klar til at stå på ski. Så selvom sneen forsvinder udenfor her i Nordjylland, så gør vi klar til det rigtige snelandskab i Norge.