Nogle påstår, at Kanstrup har sat sig i en lort, der midt i alt det hvide, Lasse J har efter sigende advaret folk om, at han har svært ved at bremse på ski, inden han er kørt ind i dem, og Storgaard har vist forsøgt at stoppe sine ski ved at køre ind i et træ. Men ellers går det godt heroppe.

Norge er fantastisk.

Efter vi søndag aften ankom til et vinterhvidt snelandskab, har der været gang i skiene. Norge lå klar til en stor gruppe spændte elever, der næsten ikke kunne vendte på at få skiene på, og nu har vi så haft to gode dage på langrend med fine ture ud i det hvide. Svedende og stønnende har eleverne kæmpet sig ud over fjeldet og glædet sig, når det gik ned gennem skov, hvor man kunne lade skiene glide. Også selvom man ved bakker med pludselige sving kunne risikere, at skiene forsvandt under en, og man lå så lang, man var.

I går aftes var humøret derfor også højt og historierne mange, da vi alle samledes i en hyggelig træhytte et stykke op ad slalombakken for at synge og snakke og quizze. Det var næsten glemt, hvor hårdt det havde været at komme op ad de højeste bakker, og hvor svært det havde været med langrendsskiene i starten; man huskede bedst de smukke stunder, det flotte frostvejr, der ikke er helt så koldt, som frygtet, og den smukke tur ud i mørket mandag aften (og man grinte over alle styrtene). Og så glædede man sig til at få slalomski på onsdag.

Slalomskiene var også en udfordring til at starte med for nogen her i dag.

”Jeg væltede ikke ud ad liften denne gang”. Sådan mødte Maiken mig i formiddags, lutter smil og glæde. Det var endelig lykkedes at komme af liften uden at lægge sig ned. Men også nedad på den første tur lå hun mere ned, end hun stod op, og midt på bakken var hun ikke sikker på, at hun syntes, det her var sjovt. Men så ville skiene pludseligt, som hun ville, og da vi kom ned til liften, var hun et stort smil. Der var hurtige fremskridt. Sådan er det gået for flere, og det er fantastisk at se, hvordan eleverne nu stråler, når de glider ned ad bakkerne. Nogle med store sejre bag sig.

Jo, oplevelserne er mange, og vi nyder det heroppe. Også selvom det til tider ikke går helt efter planen, som da Marc pludseligt mistede kontrollen over skiene og forsvandt ud i den dybe sne på langrend, hvorefter han kiggede op med et stort smil, eller som da Jacob tog den næste bakke i små hak, fordi han hele tiden lige kom til at lægge sig ned, for derefter neden for bakken at lægge sig direkte på hovedet. Eller som da Mikkel lige skulle smage på en istap. Der har været udfordringer, men også grin og hygge.

Norge er fantastisk.