”Fem sekunder før tid scorede jeg”. Sådan lyder det fra Christian, da jeg spørger, hvad der var det bedste ved NM. Han forklarer, at han i semifinalen havde spillet Simon fri på stregen, og da der var to forsvarere i feltet, der havde forhindret Simon i at score, var der blevet dømt straffe. Christian havde selv taget straffekastet og placeret den nede i højre hjørne. Dermed var semifinalen mod HCI gået i forlænget spilletid. Og den havde HHU vundet. Det var sådan vores førsteholdsdrenge kom i finalen ved NM i håndbold i sidste uge.

Nanna nikker. ”Det var bare genialt. Med fem sekunder tilbage”. Hun havde siddet på sidelinjen og heppet. Hun skulle ellers slet ikke have været med, men da pigernes andetholds målmand var blevet syg, var hun trådt til for at hjælpe holdet. Hun havde godt nok ikke stået på mål i håndbold før, men hun kunne vel bruge lidt af sin erfaring fra fodbold, når nu andetholdet stod og manglede en målmand. Og der var også flere af de andre, der ikke spillede håndbold til daglig, så det handlede mest om at have det sjovt. Og det var det, beretter Nanna. Sjovt. Også selvom de ikke vandt så meget. De røg hurtigt ud af turneringen, men så kunne de jo fortsætte som tilskuere til drengenes semifinale.

Først på dagen havde der ellers ikke været meget, der havde tydet på, at drengene skulle spille sig i finalen. I den første kamp havde holdet haltet bagefter hele tiden, og selv om de til sidst var to mand i overtal, havde de smidt muligheden væk. ”Jeg tror bare vi var alt for trætte”, undskylder Christian, der lægger vægt på, at de fik vendt gejsten og vandt de næste kampe. Svåge påpeger, at det også var vigtigt, at der hen ad dagen kom et par redninger på de rigtige tidspunkter. ”Det var ikke, fordi vores første målmand spillede dårligt, slet ikke”, fortæller Svåge, der er træner for holdet. ”Men med to gode målmænd, så er det naturligt at give dem begge tid, og da Mathias kom ind, så havde han bare lige de der par redninger, der gjorde, at vi ikke kom for langt bagud og i semifinalen til sidst kunne udligne og få forlænget spilletid”.

”Det var vildt”, fortæller Christian. ”Vi var stadig helt oppe at køre, da vi skulle spille finale mod Skyum”. Her bragte drengene sig dog hurtigt foran, og for Christian var finalen slet ikke så spændende som semifinalen. Svåge mener, at det skyldtes, at holdet faktisk spillede meget bedre i finalen og scorede på flere af deres chancer. Kun en enkelt gang var Skyum ved at komme helt op, men i sidste ende var der ikke tvivl om, hvem der kunne kalde sig nordjyske mestre i håndbold. Dertil var sejren til Han Herreders Ungdomsskole i finalen alligevel for sikker.

Efter sådan en dag var det en gruppe trætte, men glade HHU-elever, der sent om aftenen kom hjem til skolen og hyldest som nordjyske mestre i håndbold..