Lærer til årsvikar
Han Herreders Ungdomsskole - Søger årsvikar pr. 1.oktober 2010
Er du en engageret og inspirerende person med en vid horisont, mod på at deltage i videreudviklingen af en god skole og har let til latter, kan vi tilbyde et udfordrende arbejde som årsvikar i et dynamisk og velfungerende lærerteam med høj faglighed som kendemærke.
Kan du dække nogle af flg. fag?
Engelsk, samfundsfag og geografi
Vi har flere lærere, som skal på orlov i løbet af skoleåret. Derfor har vi en række fag,
som skal dækkes i disse perioder. Så ud over de ovennævnte fag, er der også andre
muligheder. Bl.a. er der gode muligheder for at få et eller flere valgfag i idræt. Bl.a. fodbold.
Det skal understreges, at man ikke nødvendigvis skal kunne dække alle nævnte fag for at søge
stillingen.
Vi er en veludbygget, grundtvigsk efterskole med 16 lærere, der indgår i et åbent og nært samarbejde med det mål at skabe trygge rammer for vore 116 elever på 9. og 10. klassetrin. Sammen med en solid boglig undervisning vægter vi idræt, gymnastik og musisk/kreative fag højt. Vi søger gennem et levende kostskolemiljø og et højt aktivitetsniveau at give eleverne et efterskoleophold fyldt med indhold, ansvarlighed og oplevelser.
Ansættelse sker iflg. overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.
Vi har desuden mulighed for yde tilskud til husleje, hvis du vil bo i nærområdet.
Yderligere oplysninger hos forstander Jens Sørensen på tlf. 98211775 - 21345401, viceforstander Flemming Pedersen på tlf. 98211775 – 61719856 eller på www.hhu.dk.
Ansøgningsfrist er: Onsdag den 1. september 2010. Samtaler forventes afholdt, mandag den 6. september.
Han Herreders Ungdomsskole
Aggersundvej 237
9690 Fjerritslev
Skolen ligger i Nordjylland midt imellem hav og fjord 3 km. Syd for Fjerritslev, som har ca. 3500 indbyggere. Der er 50 km til Ålborg.

|